Kære medlemmer
Lad mig – starte med de allerbedste ønsker om et godt nytår – og give et par nyheder i forhold til det kommende år samt en opfordring til at sikre den aftalte begrønning af området.
Bestyrelsen har besluttet at genoptage traditionen med bål til Sct. Hans, den 23. juni. I den forbindelse bliver der mulighed for at levere afklip fra hække og buske i perioden fra den 15. maj til 15. juni på den afmærkede plads.
Samtidig kan jeg oplyse at bestyrelsen i november havde et godt møde med Næstved kommune om vandudfordringerne i området. Vi fik en række gode råd men også klarhed over at der fleste udfordringer er nogen vi som grundejerforening selv har ansvaret for at arbejde videre med. Det vil være et tilbagevendende emne på bestyrelsens møder frem mod generalforsamlingen til sommer. Vi giver en nærmere opdatering, når vi har klarhed over egentlige løsningsforslag. Om det bliver en mail, et medlemsmøde eller først til generalforsamlingen kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.
Med denne nytårshilsen vil vi i bestyrelsen gerne minde om generalforsamlingsbeslutningen om begrønning af hegn, så området optræder med et grønt udtryk. Det betyder at hegn og gamle stakitter over en periode skal estattes af naturlige hegn. Vi opfordrer til at sikre det ved en snarlig lejlighed. Se mere i ordensregler eller nyhed om opdateringen heraf.
Beslutningerne om begrønning af området betyder også at bestyrelsen har fulgt op i forhold til vejrabatter og andre fællesområder. Det gælder blandt andet hvor en række medlemmer har etableret flise- eller stenbelægninger og dermed har udvidet egne indkørsler ud på foreningens fællesområder. Bestyrelsen har taget kontakt til en første gruppe medlemmer og bedt dem reetablere fællesomådets og vejrabatters grønne karakter. Enkelte har allerede foretaget dette og andre har meddelt at de er på vej. Det er vi glade for. Desværre har enkelte ikke taget godt mod ønsket om at sikre områdets grønne karakter. Og det til trods at bestyrelsen har anvist mulighed for at medlægge græsarmering på fællesområdet udfor de pågældendes indkørsler, hvis området/jorbunden er/har været særligt “blød”. Bestyrelsen har valgt at opdele kontakten til de berørte medlemmer i flere runder. Flere følger således i første del af 2025. Bestyrelsen håber selvfølgelig at nogen selv tager fat i opfordringen på baggrund af denne nytårshilsen.
På vegne af bestyrelsen,
Godt nytår!
Benny Agergaard
Seneste kommentarer